Hvad er planetær bevidsthed og planetær ledelse? Min faglige rejse mod et nyt perspektiv på ledelse
Hvad kræver det egentlig at lede med planeten som udgangspunkt? Med afsæt i min egen faglige rejse undersøger jeg planetær bevidsthed og en række beslægtede begreber og giver mit eget bud på de ledelseskompetencer, der bliver afgørende, hvis vi skal lære at lede for helheden.
Af Gry Guldberg, Direktør i Transforming
Forord: Jeg startede på Master i Design på Det Kongelige Akademi i september 2025. Allerede fra første lektion blev de store tankeprocesser sat i gang. Sådan er det med uddannelse og dannelse: Man må hele tiden undres og forundres. Reflektere over sig selv og finde ud af, hvilken type ledelse vi som menneskehed har brug for lige nu i denne turbulente tid. Jeg vidste, hvordan jeg arbejdede, og hvordan jeg skabte værdi. Men her begyndte rejsen, hvor jeg skulle undersøge min egen praksis og finde et sprog for det, jeg gør. Og det skabte bevidsthed – både om mig selv og min faglighed. Derfor denne personlige faglige beretning.
Dét Ida Engholm sagde..
Under et oplæg på modul 1 om Design for the New World nævnte professor Ida Engholm i en bisætning:
“Vi må koble os på den planetære bevidsthed, hvis vi vil lede i fremtiden.”
Den sætning blev ved med at resonere i mig. Planetær bevidsthed og ledelse. Planetær ledelse handler om at designe og lede ud fra et nyt paradigme, hvor planeten og helheden er udgangspunktet.
Ida Engholm har defineret fem generationer af design, og i den femte generation handler det om at designe ud fra planetens grænser – en ny type ledelse, som ikke kun er relevant i design, men i alle ledelsespositioner.
The fitfh dimension of design. Ida Engholm (2023). Design for the New World. From Human Design to Planet Design. Intellect Press.
Hvad er planetær bevidsthed?
Planetær bevidsthed er menneskets evne til at udvikle en forståelse af – og et ansvar for – helheden: Vores fælles planet.
At se planeten som et samlet økosystem, som vi alle er ansvarlige for.
At måle vores handlinger op imod helheden, når vi tager beslutninger eller starter projekter.
At forstå organisationer, mennesker og ikke mindst sit eget lederskab.
Når vi leder i “fjerde generation”, risikerer vi at reproducere uhensigtsmæssige mønstre. Derfor er det vigtigt at bevæge sig mod en planetær bevidsthed, hvor organisering og ledelse understøtter planetens økosystemer. Vi må derfor være nysgerrige, ja måske endda ivrige, efter at transformere os frem mod en planetær bevidsthed og en organisering og et lederskab, der understøtter planetens økosystemer.
Min egen designtænkning startede i baggården i Århus
På dag 2 i masteren skulle vi så kortlægge, hvordan vores udviklingsrejse har været i vores faglige felt. For mit vedkommende kom designfeltet først til mig i min tid som teamleder på Kaospiloterne i Århus og rektor på Kaospiloterne i Malmø, alt ledet af grundlæggeren Uffe Elbæk.
Vi havde tre faglige discipliner på Kaospiloterne dengang i starten af 00'erne.
Creative Project Design
Creative Business Design
Creative Process Design
Jeg blev optaget af det sidste og lærte at designe forandringer i den fjerde generation i Ida Engholms model. Udgangspunktet var systemisk tænkning, designtækning og anerkendende tilgang og evnen til at reflektere og skabe antagelser om, hvad der foregår. Jeg har siden dengang arbejdet med at designe og facilitere alt fra konferencer til nødvendige interventioner i organisationer. Jeg har lavet transformative læringsrum og løftet ledergrupper op over egne næsetipper, så de kunne se horisonten og tænke stort.
Triple-bottom-line som standard i det pædagogiske arbejde
Hele baggrundstæppet for vores pædagogiske arbejde med de studerende tog udgangspunkt i triple-bottom-line. Vi målte og vejede de studerendes projekter, forretninger og opgaver ud fra principperne om, at det de bidrog med, skulle være godt for planeten, menneskene og forretningen. Så tidligt i min faglige rejse kom planeten som en faktor ind i mit arbejdsliv, og den tænkning – eller grynede planetære bevidsthed – blev et udgangspunkt for mange faglige valg, jeg har taget efterfølgende.
Jeg oplevede også, hvordan kreativiteten blomstrede, når der var tre så ambitiøse pejlemærker, og at vi som mennesker sagtens kan skabe bæredygtige forretninger, udvikle nye løsninger og trives samtidig med, at vi respekterer planetens økosystemer. En positiv sideeffekt var den meningsfuldhed, der opstår for os mennesker, der opfører sig ansvarligt og samtidig er ambitiøse. Det er der en kæmpe transformerende kraft i, og det byggede et stærkt fællesskab og organisatorisk DNA.
Faktaboks: Triple-Bottom-Line
Triple-Bottom-Line- henviser til, at bæredygtighed opstår i krydsfeltet mellem People (socialt ansvar), Planet (miljø) og Profit (økonomi).
People: Fokus på medarbejdere, kunder, lokalsamfund og sociale forhold
Planet: Beskyttelse af naturens ressourcer og reduktion af miljøbelastning
Profit: Økonomisk værdi og langsigtet forretningsmæssig bæredygtighed
Når alle tre dimensioner integreres, skabes en helhedsorienteret tilgang, hvor der tages hensyn til mennesker, miljø og økonomi.
Attractor: Organisationer som levende systemer
Herefter gik turen til Attractor, hvor jeg arbejdede som konsulent. Her lærte jeg at se organisationer som levende systemer, ikke hierarkier.
Små handlinger i et hjørne af et økosystem kan have stor effekt – butterfly-effekten. Denne forståelse har formet min faglighed og mit lederskab: Ingen handling er uden konsekvens, og intentioner – bevidste som ubevidste – betyder noget. Jeg lærte også, at organisationer og mennesker kan være kaotiske og uforudsigelige, men gennem dialog kan vi skabe kollektiv mening og handlekraft.
Vi arbejdede med systemisk tænkning, kompleksitetsteori, anerkendende tilgang og dialog, og vi undersøgte og eksperimenterede fagligt hele tiden.
Kærlighed i systemisk ledelse
I en organisatorisk kontekst betyder det fra et systemisk perspektiv, at udvikling sker, hvor kærligheden er til stede. Man kan fristes til at sige, at jo mere kærlighed, jo større mulighed er der for udvikling. Som Jesper Loehr-Petersen og Jørgen Gjengedal Madsen skriver:
“Vi udvikler os bedst i et positivt defineret miljø, hvor accept af hinanden er betydende for de distinktioner, vi gør os, og som bliver afgørende for den forbindelse, der etableres mellem os og andre.”
Lederen som ambitiøs fakkelbærer
Både i Attractor og på Kaospiloterne udviklede min faglighed sig dybt, fordi den faglige udvikling var i højsædet. Jeg oplevede at være i en teoretisk smeltedigel, hvor jeg fordybede min faglighed gennem teoretiske indspark, supervision og virkelig dygtige kollegaer. Det, der står mig klarest og har inspireret mig meget, er Uffe Elbæks og Jacob Storchs lederskab. De viste, hvad det gør, når lederen holder en faglig og værdibaseret fakkel og leder generøst og ambitiøst – og ikke mindst bygger fagligt fællesskab. At turde at sætte nye standarder og bidrage meningsfuldt.
Muhammedkrisen og Dialogambassadørerne
Fra 2009-2021 havde jeg den store faglige fornøjelse at være gennemgående strategisk partner, underviser og fagekspert på projektet Dialogambassadørerne, som opstod i kølvandet på Muhammedkrisen. Daværende udenrigsminister Per Stig Møller igangsatte Det Arabiske Initiativ og et af flagskibsprojekterne var Dialogambassadørerne i samarbejde med Jesper Bastholm Munk fra Center for Konfliktløsning og DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd. Vi uddannede ca. 290 unge ledere til at gå ud at lave dialog-workshops i Danmark, Jordan, Egypten og Tunesien, hvor vi havde fokus på svære emner og divergerende holdninger som religion, sex og politik. Og alligevel formåede vi at lytte og spørge og skabe dybere forståelse og indsigt for alle parter. Vi styrkede 20.000 unge mennesker i Mellemøsten, Nordafrika og Danmark.
En stor del af vores faglige arbejde blev dokumenteret i Dialoghåndbogen og oversat til engelsk og arabisk. Og nu senest til ukrainsk, hvor den har mere relevans end nogensinde.
Charlie Kirk og evnen til at møde de andre
Mordet på Charlie Kirk og mange andre unge i hele verden, som forsøger at bruge deres stemme og tale deres sag, har gjort denne tilgang endnu mere værdiskabende. Evnen til at lytte, møde “den anden” åbent og nysgerrigt og på den måde få indsigt og forståelse er afgørende for vores fælles sammenhængskraft på jorden, men også i vores samfunds- og demokratiudvikling. Fra et ledelsesmæssigt perspektiv er det afgørende, at vi kan lytte ud over vores egen opfattelse af verden – og på den måde skabe sammenhængskraft og samtidig få et mere helhedsorienteret blik på en sag for at kunne skabe langtidsholdbare løsninger.
Emerging: Cirkel og kollektiv ledelse
Med afsæt i denne læring og med opkøbet af Attractor ind i Rambøll Management og senere videre til Mannaz, var jeg med til at starte en eksperimentel organisation, Emerging, sammen med Johanne Eriksen og Henrik Challis med fokus på medledelse, personligt lederskab og cirklen som designprincip. Vi eksperimenterede med rullende lederskab og et kollektivt fællesskab. Længe før det blev moderne.
Det naturlige skridt og de rigtige behov
I Emerging havde vi også fokus på den faglige udvikling, og vi forstod, at vi måtte dykke ned i bæredygtighed for at blive ved at være relevante. Men allermest for at have et meningsfuldt arbejdsliv. Vi valgte at arbejde sammen med The Sustainability Collaborative fra Stockholm, der ligesom os var cirkulært organiseret. De underviste os i metoden The Natural Step, som er et strategisk rammeværk til bæredygtig udvikling.
Jeg kunne nævne mange faglige ting, men den vigtigste forståelse jeg tog med mig fra det forløb, er, at vi ledere leder efter de forkerte behov. Mennesker i den vestlige verden, hvor nogen har mere end nok af alt, længes efter at høre til, skabe, frihed og fællesskaber og at blive forstået og kæret for – og det kan vi udleve ved at dele, det vi har, og omfordele vores goder, så der er nok til alle. For verden er et rigt sted, men måden vi har designet vores økonomiske system hindrer, at vi kan regenerere vores fælles natur og vores fælles fremtid – ikke kun for os selv, men også for de næste generationer.
Magt, cirklen og feminin ledelse
For at forstå cirklen som organiserende princip blev jeg optaget af magt. Hvad betyder det at befinde sig i magtfulde rum? Hvad kræver det at stå i magt uden at miste sin egen power?
På Ehama Institute lærte jeg, at magt handler om fortættet energi, og at vi kan manifestere magt gennem distribueret lederskab, inspireret af naturens principper (Earth Wisdom).
Faktaboks: Earth Wisdom
Earth Wisdom refererer til dyb viden, forståelse og respekt for Jorden og naturens økosystemer. Det handler om at lære af naturen, arbejde med dens cyklusser og handle på måder, der støtter bæredygtighed og balance. Her er nogle centrale aspekter:
Forståelse af naturens cyklusser – at observere og respektere årstider, jordens helingsprocesser og hvordan planter, dyr og mennesker påvirker hinanden.
Traditionel og oprindelig viden – mange oprindelige kulturer har en form for “Earth Wisdom”, hvor de lærer at leve i harmoni med naturen gennem ritualer, landbrug og medicinplanter og etik.
Bæredygtig praksis – anvendelse af viden til at beskytte miljøet, reducere affald, regenerere jord og bevare biodiversitet.
Mit afgangsprojekt på Evocative Leadership Mastery realiserede en gammel drøm: Feminin Ledelse. Det tager udgangspunkt i planetær bevidsthed. Her lærer vi, at naturens cyklusser kan lære os om ledelse. Feminin ledelse handler om ro, restitution og dvælen, mens maskulin ledelse fokuserer på implementering og eksekvering. Sammen skaber de regenerativ ledelse, som respekterer planetens grænser.
DesignWise og cykliske processer
Og nu er vi tilbage, hvor vi startede – med masteren i design på Det Kongelige Akademi, som jeg begyndte på i september 2025. Som studerende på masteren genopdagede jeg værdien af refleksion og cyklisk tænkning. Med professor Ida Engholm som fagligt lokomotiv og et fagligt kollektiv er DesignWise blevet udviklet: En metode, hvor man inddrager alle former for hensyn – fra lokale omgivelser til globale systemer – i designprocesser og beslutninger.
DesignWISE
DesignWISE er både en teori og en metode, der handler om at vende blikket fra menneske til planet. Hvis design har bidraget til overforbrug og ubalance, kan det også åbne veje for heling, fornyelse og fælles fremtid, når vi lærer at skabe i overensstemmelse med livets egne betingelser.
- Professor Ida Engholm
Fra cirkel til spiral
Cirklen symboliserer fællesskab: Vi starter og slutter sammen, men næste gang står vi på skuldrene af den tidligere cirkel – som en spiral. Spiralen afspejler livets cykliske natur: Fødsel, død og genfødsel. Livet bevæger sig ikke i en lige linje, men i kredsløb, og hver gang når vi et nyt niveau af bevidsthed. Måske frem mod den planetære bevidsthed.
Planetær ledelse: Kompetencer og mindset
Som skrevet længere oppe fordrer den planetære ledelsesstil et mindset, der bygger på naturens præmisser – og ikke menneskene. At vi forstår, at vi er natur, og at mennesket er en del af det store økosystem og ikke centrum for økosystemet. For mange vil det kræve en radikal ændring i deres tænkemåde og ledelsestilgang for at kunne lede og designe herfra. Jeg ser det som afgørende for ikke at være dinosaurere, der ubevidst tramper rundt i det grønne landskab.
Hvis denne tankegang ikke er baggrundstæppe, skaber værktøjerne og skåltalerne ikke megen effekt. Vi har gang i en helt ny og samtidig ældgammel måde at leve med naturen på. Det er faktisk gammel vin på nye flasker, og det gode er, at vi alle bærer denne visdom, hvis vi tør lytte helt efter.
En planetær leder må have ledelseskompetencer og en værktøjskasse, som starter et andet sted. Jeg vil herunder prøve at give mit spæde faglige bud på de ledelseskompetencer:
Nøglekompetencer til planetær ledelse
Økosystem-perspektiv
Kollektiv bevidsthed
Ny behovsforståelse – de rigtige behov
Emotionel intelligens – at kunne lede sig selv først
Cirklen som organiseringsprincip
Cyklisk tænkning – spiralen som udviklingsstadie
Intergenerationel tidsforståelse – den gode forfader/moder
Feminin og maskulin ledelse som komplementære kræfter til regenerativ ledelse
Afrunding og refleksion
Min rejse fra Kaospiloterne, Attractor og Emerging til Transforming og masteren – har lært mig én ting: Ledelse må tage udgangspunkt i helheden. Planetær bevidsthed handler om at forstå, at vores handlinger har konsekvenser for mennesker, organisationer og fremtidige generationer.
At lede fra en planetær bevidsthed kræver mod. Mod til at stille spørgsmål ved vante hierarkier, mod til at integrere kærlighed i systemisk tænkning og mod til at kombinere feminin og maskulin ledelse på en måde, der skaber regenerativ værdi.
Spørgsmål til refleksion: Hvordan kan vi tage mere ansvar for helheden i vores beslutninger – og hvilke konkrete skridt kan vi tage for at lede med planetens grænser som kompas?
Jeg vil elske at høre dine erfaringer, refleksioner og perspektiver. Lad os starte en dialog om, hvordan planetær bevidsthed kan forme fremtidens ledelse.
