Hvad nu, hvis regenerativ ledelse handler om at lytte?

Af Johanne Engelhardt Said, Head of Innovation & Design, Orkla Danmark Food Solutions

& Gry Guldberg, Direktør, Transforming

Der er stille denne morgen på Sydfyn. Duggen ligger stadig på engen, kaffen er varm, og bålet er tændt. De røde jordbær er blandet med frisk mynte til et morgenshot. Så er vi i gang.

Et team fra Orkla er netop ankommet til Nyløkke. Om lidt begynder en særlig dag, der ikke handler om strategiplaner, KPI'er eller nye organisationsdiagrammer. Den handler om noget langt mere grundlæggende: Hvordan skaber vi mere liv og energi sammen i vores team? Der er allerede masser af liv i teamet - trivsel og arbejdsglæde - men de vil gerne have et fælles fagsprog for, hvordan de bevidst kan skabe mere vitalitet til det fælles bedste. Det spørgsmål er omdrejningspunktet for den regenerative ledelse, som vi skal undersøge sammen.

Mange af de ledelsestilgange og værktøjer vi har brugt gennem årtier, er fortsat relevante, men de er ikke længere tilstrækkelige. Der er et kald på en mere bæredygtig og helhedsorienteret måde at se teamet på.

Regenerativ ledelse udspringer af en grundlæggende erkendelse: Organisationer er levende systemer. De kan ikke forstås alene gennem lineær planlægning, styring og optimering. De udvikler sig gennem relationer, tillid, mangfoldighed, læring og evnen til løbende at tilpasse sig deres omgivelser. Ligesom naturen gør - hele tiden og i konstant udfoldelse.

Regenerativ ledelse handler om to grundlæggende forståelser: Det værende og det handlende. I en organisatorisk kontekst har det handlende fokus på eksekvering, resultater og handlekraft. Det eksekverende og handlende er noget de fleste, der arbejder i en organisation, kender og er trænet i - og det belønnes oftest som god ledelse. Det værende er derimod ofte overset eller henlagt til privatlivet. Det er ledelseskompetencerne at kunne lytte dybt, trække sig tilbage, give plads og bare være. Være til stede i øjeblikket, være med alt, som er, uden at dømme det, men i stedet favne og rumme. Disse to forskellige måder er en integreret del af naturen og den cykliske tænkning. Det værende er, når naturen går i hi, komposterer, ligger brak og samler kræfter og energi til at springe ud i foråret, mens frøene ligger i vinterens mørke i den frosne jord. Det handlende er, når frøene spirer, frugterne gror, og livet folder sig ud.

Naturen har organiseret sig på denne måde i millioner af år. Den producerer ikke affald. Den arbejder i kredsløb. Den skifter mellem vækst og hvile. Robusthed opstår gennem diversitet, og udvikling sker gennem samspil frem for kontrol. Regenerativ ledelse spørger derfor ikke først og fremmest, hvordan vi kan få mere ud af mennesker. Den spørger, hvordan vi kan skabe de betingelser, hvor mennesker, teams og organisationer udvikler mere livskraft.

Det er netop den livskraft, vi undersøger denne dag.

Livskraft kan være et vanskeligt begreb at definere, men de fleste af os kender følelsen. Vi har oplevet arbejdsdage, hvor vi gik hjem med mere energi, end da vi mødte ind. Hvor samarbejdet flød. Hvor vi oplevede mening. Hvor vi følte os forbundet med opgaven og med hinanden. Vi kunne kalde det vitalitet, arbejdsglæde og trivsel. Regenerativ ledelse begynder med at tage disse erfaringer alvorligt og undersøge, hvad de fortæller os om, hvordan organisationer kan udvikles.

Derfor har deltagerne forberedt sig hjemmefra. De har hver især fundet et eksempel fra deres arbejdsliv, hvor de oplevede sig selv som levende. De har også medbragt et måltid, som fortæller en historie. Fordi historier skaber forbindelse, og vi husker, hvem vi er, gennem de fortællinger, vi deler med hinanden.

En anden central del af dagen handler om lytning.

Lytning bliver ofte beskrevet som en kommunikationskompetence. Vi ser den snarere som en ledelseskompetence.

Måden, vi lytter på, former den virkelighed, vi får øje på. Mange af os lytter primært efter argumenter, svar eller løsninger. Men ledelse kræver også, at vi kan lytte efter det, der endnu ikke er blevet sagt. Efter relationerne mellem mennesker. Efter de mønstre, der er ved at opstå. Efter den uro eller energi, der findes i et team, længe før den viser sig i trivselsmålinger eller nøgletal.

Den regenerative leder træner derfor sin opmærksomhed. Både mod kollegaerne, men også mod organisationen som et levende system. Vi spørger blandt andet: Hvad forsøger situationen at fortælle os? Hvad er ved at vokse frem? Hvad kalder på vores opmærksomhed?

Naturen bliver denne dag en aktiv medspiller i undersøgelserne. Derved optræder den ikke kun som en kulisse, men som en læremester. Vi bevæger os ud på engen. Vi arbejder i stilhed. Vi sidder omkring bålet. Vi giver os tid til at observere, før vi taler sammen.

Det er slående, hvor meget klarhed, der ofte opstår, når tempoet sættes ned.

Dagen afsluttes med et enkelt spørgsmål:

Hvad skal gro det næste år?

Spørgsmålet stilles både til den enkelte og til teamet. Der er ingen forventning om færdige svar, men en invitation til at rette opmærksomheden mod det, der allerede spirer. For måske er det den vigtigste opgave for fremtidens ledere:

At kunne lytte dybt og få øje på det liv, der allerede er i bevægelse - og skabe de betingelser, hvor det kan vokse.

Det er for os essensen af regenerativ ledelse.

Artiklen er skrevet af