Om Transforming

Kernefortælling

Siden menneskehedens begyndelse har vi søgt inspiration og indsigt i naturen. I dens rytme, balance og grokraft. Vi har delt historier for at huske, hvem vi er, og vi har overleveret visdom og praksis for at overleve.

Det har vi desværre glemt i de seneste generationer.

I Transforming ved vi:

- at alle mennesker er komplette, som de er, og at vi med bevidsthed kan opdage nye lag af os selv

- at meningsfuld ledelse er at tage vare på helheden

- at forbindelsen til naturen vækker den visdom, vi allerede har, hvis 
vi lytter

- at balancen mellem væren og gøren er udgangspunktet 
for transformation

Vi inviterer ledere til at stille det mest centrale spørgsmål af alle: ”Hvad er mit kald?”

For i kaldet ligger nøglen til meningsfuld ledelse, for at du kan stå beredt og forbundet i mødet med den verden, vi skal give videre til de næste generationer.

Vision

Vi transformerer ledere til dem, verden kalder på.

Vi forestiller os en verden med et mere balanceret lederliv, mere livgivende organisationer og resultater, der respekterer planetens begrænsninger.

Mission

Vi forbinder ledere med naturen.

Vi designer transformation, hvor dokumenteret faglighed og levet erfaring væves sammen med ældgamle praksisser og naturens cyklusser, der bliver til konkrete værktøjer i en moderne ledelseskontekst.

Værdier

Jordbundne

Vi taler ikke kun om transformation – vi skaber den. Helt hernede på jorden i virkeligheden på baggrund af solid erfaring, valide teorier og praktiske værktøjer.
 
Vi følger solens vej rundt om jorden og designer vores eget arbejdsliv derefter.

Vi sår, nærer og høster og arbejder cyklisk med os selv, vores organisation og vores kunder. Vi arbejder helst i og med naturen.

Heartcore

Vi lytter også med hjertet, fordi hjertet tænker i helheder og besidder vores visdom til gavn for helheden.

Vi går nænsomt og ambitiøst til sagens kerne og følger samtidig vores undren og tvivl, for som Sokrates sagde:
“Tvivl er det første skridt mod klarhed. "

Og lige nu kalder verden på ledere, som kan tænke klart. Med hjertet.

Sanselighed

Vi arbejder med nærvær, rum og sanselighed.

Omgivelserne betyder noget – om vi sidder under åben himmel, omkring et bål eller i et mødelokale.

Vi mærker, hvor vi er, og bruger sanserne som en åbning til indsigt og transformation. 

Handlemod

Det kræver mod at turde transformere: At se indad, stå i det ukendte og vælge en anden vej end den gængse.

At bryde forventningernes pres og gå frem mod det, der er brug for.

Det er ikke længere nok at tale. Vi skal handle. Modigt.

Strategisk ledelseskonsulent

Gry Guldberg er en strategisk ledelseskonsulent, certificeret regenerativ coach og oplægsholder med mange års erfaring og indsigt i de komplekse udfordringer, moderne lederskab indebærer.

Hun designer transformativ ledelsesudvikling, der bygger på perspektiver fra naturen og en systemisk anerkendende tilgang, som hun kombinerer med en imponerende intellektuel faglig kapacitet og en dyb forståelse for menneskelige dynamikker.

Gry er kendt for at se muligheder og frigøre lederes styrker og potentialer, hvilket hun gør i vitale, ambitiøse og nænsomme rum.

Hun trækker på naturens principper inspireret af den oprindelige visdomstradition, Earth Wisdom, som hun er dannet og uddannet i gennem mere end et årtis studier ved Ehama Institute.

Jens G. Friis

Strategisk ledelseskonsulent

jens@transforming.earth

Trine Blichfeldt Pedersen

Kommunikationsarbejder

Trine@transforming.earth

Bliv en del
af vores cirkel

Book et møde

Udfyld formularen, og vi rækker ud til dig.