TRANSFORMATIVE KONFERENCER
Nordisk Netværk for Livslang Læring
Hvordan kan en konference blive den transformerende samling, der giver deltagerne kapacitet, retning og handlemod til at realisere en ambitiøs tværregional vision?
Opgaven
For at bringe Vision 2030 tættere på virkeligheden samlede Nordisk Netværk for Livslang Læring (NLL) under Nordisk Ministerråd mere end 100 fagfolk, forskere og praktikere fra universiteter, højere læreanstalter og professionshøjskoler fra hele Norden – inkl. Grønland, Færøerne og Åland.
Formålet var at samle op på den foregående projektperiode og åbne næste kapitel i arbejdet med visionen: at skabe verdens mest bæredygtige og integrerede region.
Gry Guldbergs opgave var at facilitere en konference, der både opsamlede læring, best practice og viden på tværs af fagligheder – og som samtidig skabte en ny fælles retning og handlekraft hos deltagerne for den kommende strategiperiode frem mod 2030.
Om transformationen
Faciliteringen tog udgangspunkt i principper fra Earth Wisdom, hvor man hele tiden veksler mellem aktiv deltagelse, samskabelse og samtale kombineret med individuel refleksion i form af stilhed, meditation og egne skriblerier.
GØRE INDIVIDUEL LÆRING TIL KOLLEKTIV VIDEN
Gennem gruppearbejde og fælles refleksioner hjalp Gry med at synliggøre deltagernes individuelle erfaringer med spørgsmålet:
“HVAD VIRKER FAKTISK I DET NORDISKE SAMARBEJDE”
Deltagerne blev delt op i grupper på tværs af fagligheder og skulle hver især dele deres erfaringer med resten, hvorefter Gry samlede op for dermed at gøre individuelle læringer til kollektiv viden og et strategisk afsæt til næste fase.
DET PERSONLIGE LEDERSKAB
Vi tror på, at hver enkelt fagperson har et lederskab og en indflydelsesfære, der kan sætte gang i organisatorisk transformation og bære en organisation ind i en regenerativ fremtid.
Derfor arbejdede vi med det personlige lederskab, for med det udgangspunkt kan hver enkelt fagperson udvikle et lærende fællesskab i egen uddannelsesinstitution. Og det var denne konference et startskud til.
Effekten
Seminaret gav deltagerne en ny, fælles forståelse af, hvad der skal til for at realisere Nordisk Ministerråds Vision 2030.
Gry lykkedes med at skabe et rum, hvor deltagerne fra hele Norden oplevede sig som medskabere af en fælles strategisk retning.
Deltagerne gik derfra med en følelse af ejerskab og kapaciteten til at skabe et lærende fællesskab i deres egen kontekst.
Resultatet blev en styrket nordisk alliance, et tydeligere strategisk retningskompas og en kollektiv kraft, der nu driver arbejdet videre frem mod 2030.