DESIGN OG FACILITERING AF KONFERENCER

Bibliotekschefforeningen

Hvordan kan en konference blive den transformerende samling, der giver deltagerne kapacitet, retning og handlemod til at realisere en ambitiøs bæredygtig dagsorden?

Opgaven

Mere end 150 biblioteksledere fra hele Danmark samledes til Bibliotekschefforeningens årsmøde 2023 med ét centralt spørgsmål: Hvordan leder vi vores tids vigtigste dagsorden?

Transformings opgave var at tilrettelægge og facilitere årsmødet med ambitionen om at skabe en samlet strategisk bæredygtig retning som resultat.

Det indebar at levere et kreativt procesdesign og facilitere konstruktive diskussioner.

Om transformationen

Konferencen var tilrettelagt med præsentationer, workshops og indsigter fra anerkendte fagfolk som Ida Engholm, professor ved Det Kongelige Akademi, Mikkel Pilgaard, bæredygtighedsekspert hos Estuary Agency, og Sune Kjems fra VIA Design, som er fagekspert inden for design af bæredygtige løsninger.

Under hele arrangementet fungerede Gry Guldberg som facilitator og sikrede sammenhæng mellem talerne og skabte engagerende diskussioner.

Tolv frontløbere inden for bæredygtighed delte generøst ud af deres erfaringer og viden, hvilket bidrog til en rig udveksling af idéer og indsigter blandt bibliotekslederne.

Effekten

Årsmødet resulterede i en fælles retning for de danske folkebiblioteker, og de 150 deltagere blev udstyret med strategiske rammer og praktiske værktøjer til at arbejde videre med et bæredygtigt fokus.

De danske folkebibliotekers tætte kontakt med borgerne gør dem til nøgleaktører i at udbrede bæredygtighedsinitiativer og skabe positiv forandring.

Som Ida Auken, tidligere miljøminister, understregede i sin videotale på årsmødet i 2022:

"I spiller en afgørende rolle – I er fortroppen i den grønne omstilling!"