Vinterens Ledelsesforløb

Et praksisnært og transformativt forløb for dig, der vil stå stærkere i dit eget lederskab med inspiration fra vinterens kvaliteter og naturens cyklus.

Drømmer du om

  • at skabe rammer for dig selv, der giver balance, nærvær og overskud til at tænke nyt?

  • at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til ærlig refleksion og fordybelse?

  • at samle læring op fra dit liv og drømme nye visioner frem for dit liv og lederskab?

VINTERENS LEDELSESFORLØB

Hvem er forløbet for?

Vinterens Ledelsesforløb er for kvinder, der længes efter en fordybelsespause til at få et nyt blik på sig selv, sit liv og lederskab.

Tidligere deltagere arbejder blandt andet som ledere og HR-konsulenter, innovations- og designkonsulenter, strategiske rådgivere, projektledere, kommunikatører, kreative fagfolk og selvstændige.

Du behøver ikke at have en bestemt titel for at deltage. Det afgørende er, at du har lyst til at undersøge dit lederskab og skabe bevægelse i den måde, du står i dig selv og sammen med andre.

På Vinterens Ledelsesforløb lærer du

  • at lede dig selv med større bevidsthed, balance, integritet og handlemod

  • at anvende naturens rytme og kvaliteter som afsæt for refleksion og læring

  • at integrere ældgamle visdomspraksisser baseret på Earth Wisdom i din egen ledelsespraksis

  • at lede for helheden med blik for mennesker, organisation og natur

Efter forløbet er du i stand til 

  • at lede dig selv ud fra vinterens ledelseskvaliteter og bruge dem som konkret ledelsespraksis

  • at skabe nye visioner for dit lederskab  - med styrket klarhed, mod og integritet

  • at anvende regenerative værktøjer i dit team og i dine organisatoriske processer

  • at lede med intuition, væren og handlemod

  • at lede for helheden – for menneskers, organisationens og naturens grokraft.

  • Dybere bevidsthed om dig selv og øget meningsfuldhed i dit lederskab

VINTERENS LEDELSESFORLØB

Forløbets metode

Forløbet tilbyder en tilgang til personlig ledelsesudvikling, der kombinerer systemiske perspektiver, organisatorisk forståelse, naturens cykliske logik og visdomspraksisser i et struktureret forløb, der skaber rum for varig og meningsfuld transformation.

Vi læner os ind i vinterhalvårets kvaliteter

På forløbet arbejder vi med en Earth Wisdom-inspireret tilgang, hvor vi anvender naturens rytme som ramme for udvikling. Vi følger bevægelsen fra det sene efterår, gennem vinteren og ind i det spæde forår og lader årstidernes kvaliteter inspirere den måde, vi undersøger, lærer, slipper og skaber nyt på.

Formålet er at skabe en bevægelse – fra at få øje på de mønstre, der holder os fast, give slip på det, vi ikke længere ønsker at bære med os til at skabe plads til nye drømme, perspektiver og handlemuligheder.

EFTERÅRET INVITERER OS TIL AT SAMLE

Inspireret af dyrene, der samler forråd til vinteren, samler vi op på det, året har lært os.

VINTEREN INVITERER OS TIL AT SLIPPE

Ligesom naturen trækker sig tilbage over vinteren, undersøger vi de mønstre, overbevisninger og måder at lede på, som ikke længere tjener os. Det giver vi slip på gennem en rituel afsked omkring bålet.

DET SPÆDE FORÅR INVITERER OS TIL AT STÅ

Når naturen langsomt vågner igen, vender vi blikket mod det, der skal spire. Vi sår frø for nye drømme, intentioner og visioner og undersøger, hvad vi ønsker at give næring til i det kommende år.

Naturen som aktiv medskaber

Selvom vi i den moderne civilisation adskiller os mere og mere fra naturen, minder vi om, at vi mennesker selv er natur og en del af det store økosystem. Derfor forbinder vi os med naturen på forløbet og tager den ind som en aktiv medspiller i udviklingsprocessen. Naturen fungerer både som en refleksiv ramme, et sanseligt rum og et metaforisk læringsfelt.

Her lærer du at mærke med - og lytte til - kroppen og sanserne, fordi stilhed, observation og forbundethed styrker nærvær og selvindsigt. Og du kobler dig på naturens cykliske rytmer, som ofte står i skarp kontrast til den lineære og målstyrede logik, der præger vores samfund og arbejdsliv.

Konkret betyder det, at vi ikke kun undersøger og lærer gennem samtale og refleksion. Vi bruger også naturens cykliske bevægelse, kroppen og sanserne som læringskilder.

Learning by doing

Du lærer bedst, når du får mulighed for at afprøve og mærke begreber og principper på egen krop.

Derfor er forløbet et praksisnært forløb baseret på ældgamle øvelser og refleksioner, sådan at form og indhold hænger sammen.

Målet er, at du både får nye indsigter og lærer at bruge praktiske øvelser, som du kan tage med dig videre i dit privat- og arbejdsliv.

Forløbet har allerede skabt plads til refleksion over mine egne ledelsesmønstre. Jeg er blevet mere opmærksom på, hvordan jeg bruger min energi som leder, og at tid til stilhed og drømme er lige så vigtig som handling.

- Johanne Engelhardt Said, Head of Innovation & Design, Easyfood

GRY GULDBERG

Om underviseren

Over de sidste ti år har Gry Guldberg udviklet og faciliteret forløb på Sydfyn for mere end 70 kvinder. Hun er kendt for at se muligheder og frigøre menneskers styrker og potentialer, hvilket hun gør i vitale, ambitiøse og nænsomme rum.

Når Gry ikke afholder forløb, har hun en dagligdag som strategisk ledelseskonsulent for private og offentlige virksomheder. Hun har været leder i mange år i Rambøll Management og Mannaz og rektor på Kaospiloterne i Malmø, hvorfor hun kan trække på solid erfaring og indsigt i de komplekse udfordringer, moderne lederskab indebærer.

Gry trækker på naturens principper inspireret af den oprindelige visdomstradition, Earth Wisdom, som hun gennem mere end et årti er blevet efteruddannet i ved Ehama Institute i New Mexico. Derudover er hun certificeret regenerativ coach.

Med naturen som direkte inspiration og læremester guider hun enkelt og præcist til en personlig udvikling, der åbner op for en erkendelse af, at vi er en del af en helhed, hvor forskellighed er en styrke. Forløbet har lært mig at være i livet på en ny måde i bedre og mere respektfuld balance med mig selv og mine omgivelser.

– Johanne Engelhardt Said, Head of Innovation & Design, Orkla

FORLØBET

Praktisk info

Sted

Nyløkke 11, Korinth, 5600 Faaborg

Online

Zoom

Selve forløbet

8.950 kr. ekskl. moms.

Forplejning

1200 kr.

Overnatning på internatet er inkluderet i prisen.

Betalingen kan sagtens deles op, hvis det gør det nemmere for dig. Bare ræk ud, så finder vi en løsning.

DATOER

Praktisk info

For 2027/2028 gælder følgende datoer





Kick-off

En dag på Nyløkke

Drømmedøgn på Nyløkke

2 timer på Zoom

En dag på Nyløkke

1 time på Zoom
Tirsdag 12. oktober 10-11

Onsdag 10. november 10-16

Tirsdag 11. januar kl. 17 -
Onsdag 12. januar kl. 11

Tirsdag 29. februar kl. 9-11


Onsdag 29. marts kl. 10-16


FEMININ LEDELSE

Vi tilbyder også et længere forløb, hvor vi dykker ned i et helhedsorienteret perspektiv på ledelse

Har du lyst til at stå stærkere i dit eget lederskab og lede for helheden med et udvidet ledelsesrepetoire af feminine kvaliteter, kan du kigge på vores forløb, Feminin Ledelse.